Jul i Zoo: Måske julens største begivenhed i Odense Zoo

Odense Zoo jul

Er dette julens største begivenhed i Odense Zoo?

December måned er kendt for at være måneden, hvor mange odenseanere markerer deres juleengagement. Nogle gør det ved blot at tage en nissehue på. Andre gør meget ud af at få pynten indenfor til at stå helt rigtigt. Og så kender vi selvfølgelig alle til de særlige adresser i byen, der gør lidt ekstra for at forvandle hjemmene til sande lysshows i de mørke decembermåneder.

Og så er der Odense Zoo, som nærmest står som egenrådig i Odenses egen jule-superliga. Det gør sig ikke mindst gældende i julen ‘23, hvor den zoologiske have har gjort sig parat til et brag af en julefest.

Hvert år deltager talrige af Odenses familier og borgere i julen i Odense Zoo. Og år 2023 ser ikke ud til at være nogen undtagelse.

Oplev 1.000.000 julelys i døgnets mørke timer

I år har Odense Zoo nemlig forsøgt sig med ikke blot at give de glade julegæster i haven en god decemberoplevelse, men også at nå en ny, lysende milepæl. Mellem kl. 15 og 20 i december måned tænder Odense Zoo nemlig for de kilometerlange lyskæder i den zoologiske have. Og hold nu fast: for når der trykkes på kontakten vækkes der liv i intet mindre end 1.000.000 julelys blandt dyrene og gæsterne i parken.

I sig selv vil det store lysshow nok udgøre en tilstrækkelig juleoplevelse for de fleste. Men lysene danner blot de flotte og glade rammer om de mange ekstra begivenheder, der har begivet sig ind blandt dyrene i parken i år.

“Pop-up events” skal afveksle og lokke flere gæster til

Hvis du troede, at det var en dyreoplevelse, der skulle trække dig til Odense Zoo i december, så kunne det være, at du skulle kaste et ekstra blik på parkens december-kalender.

Hver weekend op til jul honorerer Odense Zoo nemlig adventstiden med afholdelsen af et såkaldt “pop-up event”, der skal overraske, begejstre og skabe opmærksomhed. På alle tre områder er Odense Zoo hidtil lykkedes.

“Rigtig mange gæster har besøgt Jul i ZOO. Og folk har taget virkelig godt imod vores nye events. Blandt andet det nye pop-up event, “Julemesterskabet i adventskranse”, som fik flotte kommentarer med på vejen fra både havens gæster og de deltagende florister i mesterskabet. Flere sagde endda, at det er det bedste mesterskab, de nogensinde har deltaget i,” skriver Odense Zoo. 

Ud over julemesterskabet i adventskranse har man også kunnet opleve Danmarks måske flottest pyntede julebord sidste weekend. Og i denne weekend har du mulighed for at opleve et sandt peberkage-mesterværk kreeret af ingen andre end den unge Den Store Bagedyst-vinder Emil Obels konditor-hænder.

Læs også >> Odense Zoo er også udnævnt til Green Attraction.

Følg med i Odense Zoo’s julekalender fra din egen sofa

For alle børn og barnlige sjæle, der hellere vil kutte sig hjemme foran brændeovnen i 2023’s kolde vintermåneder, har Odense Zoo også noget at tilbyde.

Zoo-julehyggen flytter nemlig ind i de odenseanske stuer med Odense Zoo’s helt egen julekalender, Zoofus & Zoofie. Sidste år var de på jagt efter en falsk dyrepasser i den zoologiske have – hvad mon de har for i 2023?

Du kan finde Odense Zoo’s julekalender, Zoofus og Zoofie på Odense Zoo’s hjemmeside, samt på YouTube.

hello
dbO

Besøg de lokale foretninger i Odense midtby

Det er vigtigt at støtte de lokale forretninger, virksomheder, dagligvarerbutikker og mere. For en butiksejer kan en forbrugers købsadfærd gøre en verden til forskel. Når du handler lokalt, både fysisk og online viser du et godt eksempel for, hvordan vi bedst passer på vores by, og du inspirerer samtidig andre. På den måde kan du få skønne oplevelser, samtidig med at du støtter dit lokalsamfund.

dinbyOdense.dk er en portal til forretninger og virksomheder der er placeret i Odense by. Vi håber at sitet her vil give overblik til en let planlægning af den næste shoppetur eller besøg i denne skønne by.