Hos Zoo kan du opleve mange forskellige ting, som bl.a. aktivering og fodring af de forskellige dyr. Ude i naturen skal dyr bruge langt størstedelen af deres liv på at finde føde til dem selv og deres unger. Det skal dyrene naturligvis ikke på samme måde her og derfor er det vigtigt, at den zoologiske have forsøger at skabe lignende omgivelser for dyrene, så de får holdt deres instinkter ved lige.
Måden dyrepasserne gør dette på er ved at sørge for, at det er så svært for dyrene som muligt at få fat i deres mad, så de stadig skal kæmpe for deres føde. Et eksempel er søløverne, som får deres fisk frossen i en stor isblok, så de skal koste isblokken rundt og plaske med den i vandet for at få fiskene kan spises. Det kan også være, at fiskene bliver kastet ud i vandet, så søløverne skal ud og fange fiskene i vandet. Alt dette er med til at sørge for at søløverne forbliver beskæftiget og stimuleret, og derfor er det så vigtigt.
Når du besøger Odense Zoo, så har du mulighed for at opleve dette ved at være ved de rigtige dyr på de rigtige tidspunkter. Odense ZOO oplyser ikke disse tider på hjemmesiden, men når du besøger haven, kan du med fordel lægge ud med at spørge en dyrepasser om fordringstiderne, så du ved hvornår dig og din familie skal stå ved de forskellige dyr. Det er en spændende oplevelse, specielt for børnene.