Storcentre i Odense

din by odense

– mød byens storcentre i og uden for centrum

Storcentre i Odense - rummer mange gode shoppingmuligheder

I Odense er der rig mulighed for at hyggeshoppe. Byen har en af landets længste gågader, hvor du finder et væld af forskellige butikker. Indre by er netop blevet udvidet med en helt ny bydel efter lukningen af Thomas B. Thriges Gade, hvilket betyder, at der er langt flere shoppingmuligheder end før i tiden.

I og omkring gågaden finder du både store butikker fra velkendte mærker, men du finder også mindre nichebutikker, hvor du kan få ting, som ikke er at finde alle andre steder. Odense har dog også en række større storcentre, hvor du har rig mulighed for at svinge Dankortet. Herunder følger en oversigt over de mest populære storcentre i byen.

IKEA Odense

IKEA behøver formentlig ikke nogen nærmere introduktion, da langt de fleste danskere kender den svenske indretnings-mastodont ganske godt. IKEA i Odense er blandt landets største IKEA-butikker med sine 34.500 kvadratmeter.

Butikken har omkring 1.200 parkeringspladser udenfor og under bygningen, hvorfor der er rig mulighed for at finde en parkeringsplads. I varehuset finder du IKEAs velkendte sortiment, som inkluderer alt, du skal bruge, når du skal indrette boligen.

Du finder også en restaurant, hvor du blandt andet kan få kødboller, spaghetti med kødsovs og andre velkendte retter. Er du mere til en fransk hotdog eller andet fastfood, kan du i stedet besøge bistroen, når du er færdig med at handle.

Åbningstider:
Alle ugens dage: 10:00-20:00

Adresse:
Ørbækvej 91
5220 Odense SØ

Magasin Odense

Magasin i Odense er placeret midt i gågaden, og det er derfor et oplagt sted at besøge, når du alligevel er på shoppingtur i midtbyen. Når du besøger Magasin, har du mulighed for at gå op opdagelse i mange forskellige varer og produkter.

I stueetagen, hvor du kommer ind i butikken, finder du en stor skønhedsafdeling, hvor du kan købe makeup, parfume og en lang række andre skønheds- og plejeprodukter. Her finder du også en kaffebar, hvor al kaffe kan fås til 10 kr., uanset om du ønsker en Americano, Café Latte eller en iskaffe.

Der er også en Joe & The Juice-butik, hvor du kan købe forskellige forfriskninger i form af lækre og sunde juices, mens du også her har mulighed for at få en sandwich til at stille sulten. Tager du rulletrappen op til første sal, bliver du mødt af dameafdelingen, hvor du finder et stort udvalg af tøj, sko og accessories til kvinder.

Åbningstider:
Alle ugens dage: 09:00-19:00

Adresse:
Vestergade 20
5000 Odense

Besøg Magasins online shop.

Rosengårdcentret

Rosengårdcentret er et af landets ældste og største storcentre. Det befinder sig i det sydøstlige Odense, og centret har fået navn efter Rosengården. Storcentret har ikke en central placering i Odense, men kan nås med bus, bil eller den nyopførte letbane, som stopper ved indgangen.

I Rosengårdcentret finder du intet mindre end 156 forskellige butikker fordelt på hele 144.000 kvadratmeter, hvoraf 100.000 af dem udgøres af butiksareal. Herudover huser storcentret en række restauranter og spisesteder samt en Cinemaxx-biograf.

Ankommer du til Rosengårdcentret i bil, har du mulighed for at parkere på en af de 3.000 gratis parkeringspladser. I storcentret kan du shoppe i store og små butikker som blandt andre Quint, Kaufmann, Quicksilver, Jack and Jones, Gina Tricot, SELECTED og H&M.

Åbningstider:
Mandag – fredag: 10:00 – 19:00
Lørdag – søndag: 10:00 – 17:00

Adresse:
Ørbækvej 75
5220 Odense SØ

Bilka i Odense

Bilka i Odense er et hypermarked og byens største enkelte storcenter. Her har du mulighed for at handle stort ind af hverdagsindkøb, mens du også finder elektronik, tøj, indretning, skønhedsprodukter og en lang række andre ting.

Herudover finder du i området en lang række andre butikker, da storcentret er beliggende i Odenses industrikvarter. Det er også her, du finder IKEA og Rosengårdcentret, hvorfor der er rig mulighed for at få shoppet igennem i denne del af Odense.

Ved indgangen til Bilka finder du en bistro, hvor du kan få stillet sulten. Der er ligeledes et havecenter samt et legeland, så børnene kan være underholdt, mens du handler ind. Ankommer du til storcentret i bil, har du mulighed for gratis parkering på parkeringspladsen foran.

Du kan også tage letbanen til Bilka i Odense, ligesom der kører bybusser direkte til døren. Det giver dig gode transportmuligheder, selvom storcentret ikke har en central beliggenhed i Odense – og det kan være praktisk, når du skal handle stort ind.

Åbningstider:
Alle ugens dage: 07:00 – 22:00

Adresse:
Niels Bohrs Alle 150
5230 Odense M

Tarup Center

Tarup Center er et mindre storcenter med 44 butikker, som er beliggende i bydelen Tarup i det nordvestlige Odense. Storcentret er fordelt på omkring 24.000 kvadratmeter inklusiv kælder og lager, og du kan parkere gratis på en af de 600 parkeringspladser.

Storcentret er endestation for Odense Letbane, hvorfor du har god mulighed for at komme til Tarup Center, selvom du ikke ankommer i bil – og selvom beliggenheden er udenfor centrum. Tarup Centret åbnede i 1968 og er siden dengang blevet udvidet med mange kvadratmeter.

I Tarup Center finder du velkendte butikker som Imerco, Intersport, Baggi, Brødrene Simonsen, Name It, Normal og Only, mens storcentret også huser spisesteder som Café Victoria, McDonald’s, Café Spisesteder og byens eneste centerpub.

Åbningstider:
Mandag-onsdag: 10:00 – 18:00
Torsdag-fredag: 10:00 – 19:00
Lørdag: 10:00 – 16:00
Den 1. søndag i måneden: 10:00 – 16:00

Adresse:
Rugvang 36
5210 Odense NV

Få nyhederne fra dinbyOdense
Hold dig orienteret med de spændende aktiviteter, tilbud og nyheder fra Odenses byliv
- Vær blandt de første der får besked.

Som modtager kan til enhver tid afmelde i bunden af hvert udsendt nyhedsmail.

Måltidskasser