Odense Rådhus

din by odense

– En arkitektonisk bygning med multifunktion

Odense Rådhus - Flakhaven

Odense Rådhus har en central beliggenhed ved Flakhaven i centrum af Odense. Flakhaven kaldes af samme årsag også for Rådhuspladsen, og den grænser op til den ene af byens to gågader, Vestergade. Udover at fungere som rådhusplads, danner Flakhaven ramme om en lang række arrangementer og begivenheder, der spænder fra demonstrationer til festivaler og koncerter.

Odense Rådhus har en central beliggenhed ved Flakhaven i centrum af Odense. Flakhaven kaldes af samme årsag også for Rådhuspladsen, og den grænser op til den ene af byens to gågader, Vestergade.

Udover at fungere som rådhusplads, danner Flakhaven ramme om en lang række arrangementer og begivenheder, der spænder fra demonstrationer til festivaler og koncerter.

Arkitekturen og historien bag Odense Rådhus

Odense Rådhus blev opført i løbet af en treårig periode mellem 1881 og 1883. Bygningen er tegnet af arkitekterne J.D. Herholdt og Carl Lendorf med inspiration fra italienske middelalderbygninger. Odense Rådhus er placeret på samme sted som det forhenværende rådhus, der på daværende tidspunkt havde ligget der i mere end 400 år.

Oprindeligt havde Odense Rådhus et 45 meter højt tårn. Dette blev revet ned i 1942, da rådhuset skulle udvides med en tilbygning. Den nye tilbygning er tegnet af arkitekten Bent Helweg-Møller i 1937, men den blev først indviet i 1955 grundet materialemangel som følge af Anden Verdenskrig.

odense rådhus

Odense Rådhus. Foto: Redaktionen

Mindevæggen i Odense Rådhus

I forbindelse med tilbygningen, blev der opstillet en mindevæg for borgere, der gennem tiden har haft betydning for byen. Mindevæggen er placeret på balkonen i rådhushallen, og efter en udvidelse i 1988 og 2021 rummer den i dag 38 mindeværdige borgere.

Mindevæggen rummer blandt andre følgende odenseanere:

  • C. Andersen
  • Carl Nielsen
  • Morten Korch
  • Thomas B. Thrige
  • F. Tietgen
  • Thomas Kingo
  • C. Lumbye
  • Rasmus Rask

I 2021 blev mindevæggen udvidet med 3 kvinder, da den hidtil udelukkende rummede mandlige borgere. De nye kvindelige odenseanere på mindevæggen er Frida Schmidt, Petra Petersen og Edith Brenneche Petersen, som var henholdsvis kvinderetsforkæmper, modstandskvinde og verdens første kvindelige protestantiske præst.

For at få en plads på mindevæggen, er der en række krav, som skal være opfyldt. Blandt andet skal personen være født i Odense eller gennem en længere periode have haft en tilknytning til byen. Herudover skal personen være afgået ved døden, ligesom vedkommende skal være optaget i Dansk Biografisk Leksikon eller tilsvarende optegnelser.

Salene i Odense Rådhus

Rådhussalen: Det centrale rum på Odense Rådhus kaldes for rådhushallen. Det har en størrelse på 500 m2 med ovenlys 18 meter over gulvhøjden. Hallen er udsmykket med værket Fynsk Forår af billedhuggeren Yan Nielsen. Værket forestiller et poppeltræ set fra en bakketop og blev valgt på baggrund af en konkurrence udstedt af Odense Kommune.

Rådhushallens gulv er dækket af lyse marmorfliser, som afsluttes af grønne fliser langs væggene. I den bagerste halvdel af rådhushallen er en messingplade placeret i gulvet. Denne er opstillet i forbindelse med etableringen af kunstværket Fynsk Forår, og ifølge kunstneren er det her, man har det bedste udsyn til værket.

Byrådssalen: Byrådssalen er indrettet med en tilhørerloge i hver ende med frontpartier af okseskind samt indgraveret bladguld. Midt i rummet er der placeret et ovalt mødebord, hvor der er plads til byrådets 29 medlemmer.

Salen indeholder flere arkitekttegnede detaljer af Helweg-Møller, som var arkitekten bag tilbygningen – blandt andet et urværk, gelændere og lamper. Rådhussalens forværelse er prydet af en vægdekoration skabt af kunstneren Lurçat.

Festsalen: Festsalen på Odense Rådhus er en del af den oprindelige hovedbygning. Den er udsmykket med fire vægmalerier af den fynske kunstner Johannes Larsen. Festsalen kan udlejes til skoler, institutioner og foreninger i forbindelse med arrangementer.

Bryllupssalen odense rådhus: Hvert år bliver omkring 600 par viet her. Vielserne foregår i bryllupssalen, som har et smukt loft i kirsebærtræ med udskæringer, stole af rosentræ samt en skranke i palisander med en forside af 24 karat bladguld.

Vielse på Odense Rådhus

Borgerlige vielser finder sted på Odense Rådhus i Bryllupssalen. Vielserne foregår i alle hverdage samt lørdage fra klokken 10.00. Som udgangspunkt er det muligt at blive viet på den ønskede dato, såfremt der er indleveret en ægteskabserklæring senest 14 dage før vielsen.

Hvis vielsen skal finde sted en lørdag, skal brudeparret som udgangspunkt selv fremskaffe et vidne. Er du interesseret i at vide mere omkring borgerlig vielse på Odense Rådhus, kan du søge mere information på Odense Kommunes hjemmeside.

flakhaven

Oceania – bronzeskulptur af kunstneren Svend Wiig Hansen. Foto: Ole Madsen

Få nyhederne fra dinbyOdense
Hold dig orienteret med de spændende aktiviteter, tilbud og nyheder fra Odenses byliv
- Vær blandt de første der får besked.

 Ved tilmelding: Hold øje med din indboks, vi sender en bekræftelsesmail du skal godkende.
Som modtager kan til enhver tid afmelde i bunden af hvert udsendt nyhedsmail.

dbO
Magasin