De seneste data fra Danmarks Statistik viser, at den sæsonkorrigerede ledighed i april 2024 var på 4.126 fuldtidspersoner, hvilket svarer til 4,0 % af arbejdsstyrken i Odense Kommune.
Dette repræsenterer en stigning i ledighedsprocenten i Odense fra 3,9 % i marts 2024 til 4,0 % i april 2024. På landsplan forblev ledighedsprocenten uændret på 2,9 % i både marts og april 2024.
“Jeg tager det meget alvorligt, at ledigheden er steget i Odense,” siger beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholt. – Derfor er jeg tilfreds med, at der i Beskæftigelses- og Socialudvalget er en stærk vilje til at investere i at få flere odenseanere i job.
Ved det seneste udvalgsmøde blev vi enige om at finde penge til særlige indsatser for seniorer, akademikere og ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Derudover har vi afsat midler til flere pladser på integrationsgrunduddannelsen og oprettelsen af et nyt job- og integrationshus. I alt har vi i det seneste år afsat knap otte millioner kroner til nye indsatser for at styrke beskæftigelsen og reducere ledigheden i Odense.
Ledigheden i Odense var den tredjehøjeste i landet
I april 2024 havde Odense landets tredjehøjeste ledighedsprocent, mens byen i marts 2024 lå på en fjerdeplads. Den nuværende ledighedsprocent er 3,8 %, svarende til 3.982 fuldtidspersoner.
Læs mere om ledigheden i Odense her.
Kilde: Odense kommune presseafd.