bestil avis
bahne

De tre bedste steder at købe fastelavnsboller i Odense 2022

fastelavnsboller

Fastelavnsboller har gennem mange århundreder været kutyme for den sene vinter hygge blandt danskerne. Hvad end du er til de gammeldags boller med creme eller marmelade og glasur, eller er til en af de dekadente fastelavnsboller med fløde-/ remonce i forskellige smagsvarianter, så finder du de fineste fastelavnsboller i Odense

Alle højtider starter efterhånden en måneds tid før, at den faktisk kommer – derfor ser vi allerede julepynt i supermarkederne i slutningen af oktober, ser skilte for græskar marker i starten af september og får gode idéer til valentinsgaver i begyndelsen af januar.

Fastelavn er muligvis ikke den største højtid eller begivenhed for den gængse dansker – men derfor overholder mange stadig den faste tradition om at februar står i fastelavnsbollens tegn.

Her finder du nogle bagerier med de bedste fastelavnsboller i Odense i vilkårlig rækkefølge: 

Lagkagehuset

Lagkagehuset serverer en hel række af lækre fastelavnsboller; både klassiske, såvel som eksperimenterende og moderne versioner. Du kan få en gammeldags lavet på bløddej og bagt med chokolade og creme, eller hvad med en wienerbrødsfastelavnsbolle? 

Deres fastelavnsboller med fløde er især et kæmpe hit, særligt fordi de kommer med fem forskellige smagsprofiler:

  1. Vaniljecreme
  2. Hindbær- & Sarah Bernhardt mousse.
  3. Blåbærmousse og nougat creme. 
  4. Rabarber mousse med hvid chokolade. 
  5. Mokka og saltkaramel.


Alle fem varianter kommer i en lækker wienerbrødsbolle. 

Som noget nyt, har lagkagehuset også introduceret den svenske Semla (hvilket er det svenske svar på en dansk fastelavnsbolle).
Lagkagehusets version er lavet på en gammeldags fastelavnsbolle, som fyldes med lækker kardemommecreme, flødeskum og en sød mandelmasse, som pyntes med guldstøv og ristede hasselnødder. 

Adresse:
Vestergade 1
5000 Odense C

Rise’s Brød

Rise’s brød bager lækkert morgenbrød og flotte konditorkager til Odenseanerne. Noget særligt ved Rise’s brød er, at deres sortiment ikke er fuldstændigt fastlagt. Du kan følge med på deres facebook side, for at høre, når nye varianter finder deres vej til bageriet.

Indtil videre har de i år kunne byde på flødefastelavnsboller med blandt andet:

  1. Karamelkrokant og mælkechokolade
  2. Pistacie og hindbær.
  3. Stikkelsbærkompot og Sarah Bernhard creme lavet på hvid chokolade.  


Adresse:
Hunderupvej 24
5000 Odense C

Wendorff

Wendorff tilbyder også det bedste af begge verdener – og er landskendt for deres lækre bagværk i højeste kvalitet. 

Få en gammeldags fastelavnsbolle med:

  1. Hindbær (vegansk variant)
  2. Nougat
  3. Creme
  4. Chokolade


Få en flødefastelavnsbolle med:

  1. Hindbær (wienerbrødsbolle)
  2. Nougat (wienerbrødsbolle)
  3. Sveske (wienerbrødsbolle)
  4. Citron (vandbakkelse) 
  5. Kaffe/amaretto (vandbakkelse)


Du kan også få en flødefastelavnsbolle uden hvedemel – hver dag har de én variant i deres butikker, til samme pris som en almindelige flødefastelavnsbolle. 

Adresse:
Asylgade 16
5000 Odense C

hello
allente

Besøg de lokale foretninger i Odense midtby

Det er vigtigt at støtte de lokale forretninger, virksomheder, dagligvarerbutikker og mere. For en butiksejer kan en forbrugers købsadfærd gøre en verden til forskel. Når du handler lokalt, både fysisk og online viser du et godt eksempel for, hvordan vi bedst passer på vores by, og du inspirerer samtidig andre. På den måde kan du få skønne oplevelser, samtidig med at du støtter dit lokalsamfund.

dinbyOdense.dk er en portal til forretninger og virksomheder der er placeret i Odense by. Vi håber at sitet her vil give overblik til en let planlægning af den næste shoppetur eller besøg i denne skønne by.

dbO