Oplev Lumagicas Enchanted Winter Forest i Kongens Have

Lumagicas

Folk, som er gået forbi Kongens Have om aftenen, undrer sig nok over den enorme belysning derinde; eller føler sig lokket af en fantastisk duft af mad og sød julemusik; men hvad er det, der sker i Kongens Have?

Det er Lumagicas fantastiske Enchanted Winter Forest, en interaktiv og fortryllende vinterskov fyldt med lysskulpturer i vinter- og juletemaer, i op til 13 meters højde. Det er en magisk park, som får dig i julehumør, mens du går på opdagelse i en verden af nogle af nordens smukkeste og mest imponerende lysskulpturer. 

Oplev årets smukkeste familieoplevelse, Lumagica Enchanted Winter Forest og gå på opdagelse i Odense mellem d. 12. november og 19. december, i den fortryllende skov.

Hvad skal du særligt glæde dig til at se inde i den funklende have?

Der er mange flotte ting at kigge på, når man går i havens kolde luft ved aften tid, men nogle skulpturer og elementer går dog alligevel igen, når folk fortæller om deres tur til Lumagicas begivenhed. 

Blandt andet står der et stort træ i den ene ende af haven, som er dekoreret med lys fra rod til kvist, som langsomt skifter mellem diverse farver, og lyser hele området op. 

Nogle nævner den magiske skov, hvor du møder Danmarks største lysende dyr og ser de mest fantastiske lysshows. Blandt andet møder du en elg-familie, som er fastfrosset i deres gåtur hen over havens ene græs strækning. 

Andre bliver imponerede over det enorme (23 meter høje) juletræ lavet af lys, som står i midten af haven og kaster et varmt skær over den mørke vinter himmel, sammen med de søde, ægte juletræer, som er placeret i området rundt om, med funklende LED-lys på.

Praktiske informationer

Pris

Børn (0-2 år) → 0 kr.
Børn (3-12 år) → 75 kr ved køb på hjemmesiden; 90 kr ved køb af billet i døren.
Voksne (13+)  → 165 kr ved køb på hjemmesiden; 185 kr ved køb af billet i døren. 

Adresse

Kongens Have
Jernbanevej
5000 Odense
(Indgangen til lysfestivalen findes ved den gamle banegård; overfor haven).

Dage hvor lysfestivalen kan opleves:

Lysfestivalen har åbent i 24 dage.
I november er der kun åbent fra fredag til søndag efter åbningen d. 12. 
De første to uger i december er der åbent fra torsdag-søndag, og den sidste uge op til jul (mellem d. 13-19. december) er der åbent alle ugens dage. 

Åbningstider

Hverdage + søndag: Åbent fra kl. 16.00-21.00. 
Fredag og lørdag: Åbent fra 16.00-22.00

Coronapas

Bemærk, at der ved indgangen skal fremvises gyldigt coronapas (læs mere på Lumagicas hjemmeside). 

Kontakt
odense@lumagica.dk


Billedkilde: Modelfoto

hello

Besøg de lokale foretninger i Odense midtby

Det er vigtigt at støtte de lokale forretninger, virksomheder, dagligvarerbutikker og mere. For en butiksejer kan en forbrugers købsadfærd gøre en verden til forskel. Når du handler lokalt, både fysisk og online viser du et godt eksempel for, hvordan vi bedst passer på vores by, og du inspirerer samtidig andre. På den måde kan du få skønne oplevelser, samtidig med at du støtter dit lokalsamfund.

dinbyOdense.dk er en portal til forretninger og virksomheder der er placeret i Odense by. Vi håber at sitet her vil give overblik til en let planlægning af den næste shoppetur eller besøg i denne skønne by.

bestil avis