Der findes møbler, som afslører deres alder med det samme, og så findes der design, som på forunderlig vis bliver ved med at passe ind. Arne Jacobsens Svanen hører til den sidste gruppe. Stolen blev tegnet i 1958, men dens organiske linjer ligger langt fra forestillingen om et tungt møbel fra midten af det 20. århundrede.
I dag findes stolen både i private hjem, på arbejdspladser og i offentlige miljøer. Den er genkendelig uden at være voldsom i størrelsen, og netop kombinationen af skulpturel form og praktisk funktion har været med til at gøre den til en af de danske designklassikere, der fortsat bliver handlet og brugt.
Fra hotelprojekt til møbelklassiker
Svanen blev ikke oprindeligt tegnet som et enkeltstående møbel. Den var en del af Arne Jacobsens arbejde med SAS Royal Hotel i København, hvor han fik mulighed for at arbejde med både bygningen og dens interiør. Til projektet tegnede han blandt andet Svanen og Ægget.
Hotellets arkitektur var præget af lige linjer og en stram modernistisk facade. Inde i bygningen arbejdede Jacobsen derimod med blødere former. Svanen fik hverken traditionelle armlæn eller et tydeligt opdelt ryglæn og sæde. I stedet fremstår kroppen som én sammenhængende, kurvet form.
Det var også teknisk interessant på daværende tidspunkt. Nye materialer og produktionsmetoder gav mulighed for at skabe en formstøbt skal, som efterfølgende kunne polstres og beklædes. Resultatet var et møbel, der så markant anderledes ud end mange af tidens traditionelle lænestole.
En markant stol kræver ikke et helt designerhjem
Klassiske designmøbler kan være vanskelige at indrette med, hvis ambitionen bliver at få alt i rummet til at matche. Et hjem behøver imidlertid ikke være fyldt med møbelklassikere, bare fordi én stol har et berømt navn.
Svanens karakteristiske form gør den tværtimod velegnet som et selvstændigt element. Den kan stå ved en bogreol, fungere som ekstra siddeplads i stuen eller skabe en lille læseplads. Omkring den kan der sagtens stå både nyere møbler, arvestykker og almindelige hverdagsfund.
Det er ofte værd at overveje:
- om stolen får tilstrækkelig luft omkring sig
- hvordan betrækkets farve spiller sammen med resten af rummet
- om den primært skal bruges eller fungere som et visuelt element
- hvordan stolens lave, organiske profil passer til de øvrige møbler
På den måde bliver klassikeren en del af hjemmet frem for et udstillingsobjekt.
Se efter mere end farven, når stolen købes brugt
Markedet for brugte designmøbler giver mulighed for at finde eksemplarer med både alder og patina. Det stiller samtidig krav til køberen. Ved en ældre stol er standen vigtig, men autenticitet, tidligere reparationer og ompolstring bør også undersøges.
Hos Recollection kan man eksempelvis se forskellige udgaver af Svanen stol, herunder brugte og renoverede eksemplarer med forskellige typer betræk. Det giver samtidig et indtryk af, hvor forskelligt det samme grunddesign kan tage sig ud afhængigt af materiale og farve.
Fritz Hansen har produceret stolen siden dens introduktion, og på et brugt eksemplar kan mærkning og andre produktionsdetaljer derfor være relevante, når oprindelsen skal vurderes. På et marked, hvor populære designklassikere også kopieres, er det fornuftigt at undersøge dokumentationen frem for alene at bedømme stolen på dens silhuet.
Det interessante ved Svanen er netop, at den ikke behøver behandles som et museumsstykke. Arne Jacobsen tegnede den til et miljø, hvor mennesker skulle opholde sig og bruge møblerne. Næsten 70 år senere er det stadig den mest naturlige rolle for stolen: et stykke dansk designhistorie, man faktisk kan sætte sig i.
