Den Fynske Landsby

din by odense

– oplev livet i en landsby i 1800-tallet

Hvis du og din familie ønsker jer en historisk oplevelse på Fyn, så er der ikke mange bud, der er bedre end Den Fynske Landsby.

Oplev den fynske landsby - et frilandsmuseum

Den fynske landsby er et malerisk og charmerende sted, der ligger smukt indrammet. Landsbyen er kendt for sine idylliske huse, der typisk er bygget i den traditionelle danske bondegårdsstil. De er ofte malet i forskellige farver, hvilket tilføjer et strejf af livlighed til det omgivende landskab. 

Stedet tager jer tilbage i den danske historie – til en tid, hvor det manuelle arbejde og det simple, landlige liv fyldte hele tilværelsen hos en typisk dansker. I Den Fynske Landsby lever man sig gennem historien igen, og får et unikt indblik i hvordan livet var på den tid. En tur til Den Fynske Landsby giver en perspektiv på tilværelsen.

Landsbylivet - hårdt og manuelt arbejde

Den Fynske Landsby tager dig tilbage til en landsby, som den så ud i 1850’erne.

Noget, som du nok hurtigt vil lægge mærke til, er, at det ikke kun er mennesker, der er i gaderne. Dengang var maskiner i landbruget og bylivet nemlig et sjældent syn. Her var det stadigvæk dyrene, man brugte til at assistere det manuelle arbejde – markarbejdet og transporten af mennesker og gods, for eksempel. Jo, køer og heste var der nok af dengang – og du vil komme tæt på dem her, præcist som de gamle landsbyboere var det.

I 1850’erne havde bønderne ikke mange penge. De måtte overleve ved hjælp af de materialer og redskaber, de umiddelbart havde til rådighed fra nærområdet. Det kan du se, når du kigger omkring på områdets huse. Bindingsværk og stråtækt tag var udbredte, fordi materialerne til disse typer af bygninger var billigst og flest.

Derudover vil du også se, at de moderne prydhaver er erstattet med mange opdyrkede haver og områder. Man skaffede selvfølgelig sin egen mad – og den kom ikke bare fra marken, men også fra haven.

Når du går igennem Den Fynske Landsby, så vil du hurtigt opleve tingene som var du der selv – ja, som var du selv en del af det gamle landsbyliv. Stemningen er varm, intim og inviterende, og nem at lade sig blive opslugt af. Her går der hurtigt mange timer for de fleste besøgende.

Giv børnene indblik i hvordan man legede i 1850’erne

For os voksne giver det selvfølgelig sig selv, at 1850’erne ikke flød over med mobiltelefoner, fjernsyn, smarte tablets og dukker, der kan sige lyde. Men for et barn kan det hurtigt blive til noget af en opgave at forestille sig hvordan et barneliv var tilbage i 1800-tallet.

I Den Fynske Landsby får børnene mulighed for at opleve tip-tip-oldeforældrenes barndomsgade.

Her udgør naturen, hjemmet, byen og dyrene børnenes naturlige legeplads. Legetøj var der ikke meget af, så børnene måtte være kreative – men der var nok at tage sig til, og fantasien fik ikke for lidt.

Her indgik de voksnes redskaber i legen. Og når det ikke var tid til at lege, så kunne børnene selvfølgelig også hjælpe til med det daglige arbejde, eller underholde sig med dyrene.

Fynske Landsby

Den Fynske Landsby formidler gennem levende historie

Noget af det, der er helt særligt ved den fynske landsby, er, at det er et friluftsmuseum, der formidler gennem levende historie.

Konkret betyder det, at museet ikke udelukkende indeholder “døde” genstande, der udelukkende kan beskues. Tværtimod får du mulighed for at komme tæt på de mennesker og dyr, der lever og arbejder i byen og på marken.

Det hele er opsat, så det fremstår så virkelighedstro som muligt. Alt fra redskaberne, dyrene og til landsbyboernes påklædninger, personligheder og skæve særtræk.

Det er sådan, historien bedst kan forståes – både af børn og voksne.

Fynske Landsby

Åbningstider og priser

Noget af det, der er helt særligt ved den fynske landsby, er, at det er et friluftsmuseum, der formidler gennem levende historie.

Konkret betyder det, at museet ikke udelukkende indeholder “døde” genstande, der udelukkende kan beskues. Tværtimod får du mulighed for at komme tæt på de mennesker og dyr, der lever og arbejder i byen og på marken.

Det hele er opsat, så det fremstår så virkelighedstro som muligt. Alt fra redskaberne, dyrene og til landsbyboernes påklædninger, personligheder og skæve særtræk.

Det er sådan, historien bedst kan forståes – både af børn såvel som af voksne.

Besøg Den Fynske Landsby på www.denfynskelandsby.dk

odense
Få nyhederne fra dinbyOdense
Hold dig orienteret med de spændende aktiviteter, tilbud og nyheder fra Odenses byliv
- Vær blandt de første der får besked.

Ved tilmelding: Hold øje med din indboks, vi sender en bekræftelsesmail du skal godkende.
Som modtager kan til enhver tid afmelde i bunden af hvert udsendt nyhedsmail.