Odins bro over Odense Kanal
din by odense

– en dobbelt svingbro som strækker sig over Odense Kanal

Odins bro - få mere information og se åbningstider

Odins Bro er en bro i Odense, som strækker sig over Odense Kanal nord om byen. Broen er en dobbelt svingbro, hvilket betyder, at den består af to sektioner, som drejes til side, når skibe passerer kanalen.

Om Odins Bro i Odense

Odins Bro er en del af 900 meter broforbindelse, der forlænger Rismarksvej fra Otterupvej til Havnegade og videre til Ejbygade. Broen er 28,14 meter bred og har en firesporet vejbane samt en dobbeltrettet cykelsti, så både bilister og cyklister kan passere broen. Broen har en gennemsejlingshøjde på 6,0 meter ved daglig vande.

Navnet til broen blev valgt gennem en navnekonkurence, som blev udstedt af Odense Kommune. Det første spadestik til Odins Bro blev taget af forhenværende rådmand Jan Boye d. 28. maj 2010, og broen blev indviet d. 15. juni 2014.

Med en samlet spændvidde på knap 118 meter er Odins bro den største svingbro af sin slags i Nordeuropa. Af samme årsag er den et markant vartegn for indsejlingen til Odense Havn.

Formålet med etableringen af Odins Bro at lappe hullet i ringvejs­systemet, så trafikken mellem det nordøstlige og nordvestlige Odense ikke ledes ind over havnen. Det siker en mere glidende trafikovergang, ligesom trafikken holdes ude af byen.

Åbningstider for Odins Bro - for skibe

Åbningstiderne varierer afhængigt af årstiderne, og det er derfor en god idé at sætte dig ind i, hvornår Odins Bro er bemandet, hvis du skal igennem med skib. Herunder kan du se de aktuelle åbningstider for Odins Bro.

Bemanding fra 1. april – 1. september

  • Mandag til fredag: 05.30-20.30
  • Weekend og helligdage: 08.30-20.30


Bemanding fra 1. oktober – 31. marts

  • Mandag til fredag: 05.30-20.30
  • Weekend og helligdage: Ubemandet


Af hensyn til myldretiden vil broen kun undtagelsesvist kunne åbne for skibstrafik i følgende tidrum:

  • Mandag til torsdag: 06:30-08:30 og 14.30-16.30
  • Fredag: 06.30-08.30 og 14.00-16.00


Fritidsfartøjers gennemsejling skal aftales senest én time før det angivne tidspunkt med den vagthavende brovagt. Du kan ringe til brovagten på (+45) 72 28 20 10.

Læs mere om Odins bro på www.odense.dk.

odins bro

Foto: Ole Madsen

Få en SMS, når Odins Bro er spærret

Selvom den mekaniske svingbro generelt er stabil, kan der forekomme hændelser, der gør, at broen er spærret for trafik. Uanset, om du skal passere broen i bil, på cykel eller via kanalen, har du mulighed for at tilmelde dig en sms-tjeneste, hvor du kan få beskeder om planlagte og uforudsete spærringer på Odins Bro.

Da broen er mekanisk, kan du risikere, at der er hændelser, som gør, at broen ikke kan lukke eller åbne. Der kan samtidig være planlagt spærringer i forbindelse med vejarbejde eller anden renovering, hvor det er nødvendigt at spære broen midlertidigt.

Du kan tilmelde dig den gratis sms-tjeneste ved at sende en SMS med teksten BRO til 1919. Det koster almindelig sms-taks, hvorfor servicen er gratis at anvende. Det er brovagten, der står for at udsende beskeder via sms-tjenesten.

Broforbindelsen

Broforbindelsen består – foruden selve Odins Bro – af en række dæmninger og mindre broer. Langs Stavis Å, der er placeret langs Otterupvej, er anlagt en 280 meter lang dæmning. Herefter fortsættes en 280 meter lang bro over Bispeengen til Odins Bro.

På østsiden er der ligeledes et mindre tilslutningsfag samt en mindre dæmning, der kobler vejen til et nedgravet vejforløb mod Ejbygade. Den nedgravede vejforbindelse har til formål at mindske støjpåvirkningen for de boligområder, der befinder sig i nærheden af Odins Bro.

Odins Bro har i lukket tilstand en gennemsejlingshøjde på 6 meter ved dagligt vande i kanalen. Det betyder, at både og skibe, som er lavere end 6 meter, har fri gennemsejlingshøjde ved normale vandstande.