Har du prøvet fremtidens supermarked i Odense

fremtidens supermarked

Fremtidens supermarked – Wolt bringer maden ud

De fleste odenseanere har vel efterhånden lagt mærke til de blå cykelbud, som kører rundt i Odenses gader – måske har du endda brugt deres service til at få leveret din tømmermænds mad dagen efter, eller en hyggelig takeaway middag i løbet af ugen. Wolt er kommet for at blive – og efter at have lanceret et nyt projekt i København og Aalborg, har de nu valgt at starte et moderne supermarked projekt i Odense.

Handl ind på telefonen eller computeren og få leveret varerne direkte til døren

Idéen om supermarked-lageret, som gør det belejligt at handle ind, er ikke noget nyt – andre tjenester såsom Nemlig.com har lignende tjenester. Forskellen ligger i hastigheden, som Wolt kan levere – ligesom det gør sig gældende med deres levering af takeaway måltider. 

Wolt kan nemlig allerede sende varerne hjem til dig allerede inden for en time fra din bestilling, hvilket er hjulpet på vej af mængden af wolt cykelbud i Odense efterhånden, samt firmaets begrænsning på 5 kilometer til leveringssted, som du også kan læse om på firmaets hjemmeside, eller herunder i afsnittet ‘Praktiske informationer’. 

Du behøver heller ikke gå på kompromis med varianter og mærker – Wolt har på nuværende tidspunkt tusindvis af velkendte varer liggende, som er klar til at komme hurtigt hjem til dig. 

Derudover har firmaet også daglige tilbud, nøjagtigt ligesom almindelige supermarkeder, hvor du kan spare penge. 

Dette ‘fremtidens supermarked’ er ekstremt godt nyt for gangbesværede Odenseanere, samt folk som ikke har overskud eller mulighed for at gå/køre ned efter dagligvarer.

Spar penge og undgå madspild

På firmaets hjemmeside er der en kategori som hedder ‘undgå madspild’, som lister diverse varer, som er ved at gå over dato. Titlen på varen bliver dermed varens titel og hvornår den er bedst før. 

Her er det altså muligt for studerende eller folk med stramme budgetter at spare en masse penge på lækre varer, som alligevel ikke bliver dårlige lige foreløbigt. På visse varer kan du spare halvdelen eller 75%, afhængig af den originale pris. Der står også hvor mange antal af hver vare, Wolt har på lager. 

Praktiske informationer:

  • Wolt Supermarkedet har åbent fra 10-22 alle ugens dage. 
  • Leveringsgebyret starter på 29 kroner, men stiger ud fra leverings distance.
  • Du må max. bo 5 kilometer væk fra Wolt Supermarkedet, for at varerne kan holde sig friske på cykelturen til kunden. 
  • Hver ordre skal være på minimum 75 kroner – ved 300 kroner opnås gratis fragt. 
  • Kunder skal være hjemme til at modtage cykelbuddet og ordren. 
  • Supermarkedet / lageret findes på Vestre Stationsvej 25, 5000 Odense C.. 
  • Gennemsnitlig leveringstid er 20-40 minutter.

Annonce

Annonce

bestil avis

Annonce

undo

Annonce

Besøg de lokale foretninger i Odense midtby

Det er vigtigt at støtte de lokale forretninger, virksomheder, dagligvarerbutikker og mere. For en butiksejer kan en forbrugers købsadfærd gøre en verden til forskel. Når du handler lokalt, både fysisk og online viser du et godt eksempel for, hvordan vi bedst passer på vores by, og du inspirerer samtidig andre. På den måde kan du få skønne oplevelser, samtidig med at du støtter dit lokalsamfund.

dinbyOdense.dk er en portal til forretninger og virksomheder der er placeret i Odense by. Vi håber at sitet her vil give overblik til en let planlægning af den næste shoppetur eller besøg i denne skønne by.